And all that jazz

Af Johanne Marie Behrmann. Bragt i Midtjyllands Avis 22. juni 2017

Sommerens festivaler er oplagte steder at få udvidet sin musikalske horisont. Herover er det Eddie Vedder solo med sin guitar på årets Heartland Festival i parken ved Egeskov Slot. Foto: Morten Rygaard

Som alle ved, er sommertid lig med festivaltid. Her i Silkeby betyder det jazz fra morgen til aften lige netop i disse dage, hvor Riverboat Jazz Festival nr. 51 slår på alle tangenter. Der er store og små navne på programmet, ny og traditionel jazz og alt der i mellem. Og så er der stemningen i byen, der kalder på rigtig mange af os, der ikke er specielt jazz-nørdede, mindst lige så meget som selve musikken. Men selvfølgelig sker det af og til, når man nu har ladet sig lokke ”down town” af den gode stemning, at man på sin runde i byen pludselig bliver fanget af en lækker vokal eller nogle særligt glade trompeter og således, før man aner, befinder sig i et telt, helt oppe foran scenen med en fadøl i hånden, mens man har det gevaldigt festligt med det her jazzband, man ikke engang anede eksisterede for ti minutter siden. Har jeg hørt…

Og netop dette uventede møde, muligheden for at få udvidet sin musikalske horisont, er vel én af de helt store fordele ved sommerens festivaler. Altså når vi ser bort fra dem, der gør en dyd ud af at booke præcist de bands, folk kender i forvejen og har hørt mindst fem gange før. I Pinsen var jeg på fynske Heartland Festival, der i år blev afviklet for kun anden gang. Og Heartland kan du som kritisk kulturforbruger roligt holde øje med, hvis du forventer lidt mere end som så. Musikprogrammet er varieret og ambitiøst. I år spændte det fra Pearl Jam-forsanger Eddie Vedder på solo-tour over jazz-ikonet Gregory Porter til det colombianske elektroniske party-band Bomba Estéreo – plus alt muligt andet godt fra både ind- og udland. For så vidt musikken, så er der alt det andet jazz, der er med til at gøre Heartland til noget helt særligt. Her kan du nemlig også opleve både kunst, talks, dvs. i det her tilfælde samtaler mellem to markante kulturpersonligheder, der diskuterer et aktuelt og givet emne, og sidst men ikke mindst – god og lokal mad i alle afskygninger. Og så har jeg ikke engang nævnt, at det hele foregår ved Egeskov Slot, hvilket udgør den perfekte og meget stemningsfulde ramme om denne festival, der er helt sin egen.

Meget kan man sige om Silkeborgs bymidte, men helt så stemningsfuld som parken ved Egeskov Slot bliver den nok aldrig – det nye, fine torv til trods. Men heldigvis er den gode stemning ikke udelukkende afhængig af omgivelserne. Den gode stemning findes næsten altid der, hvor folk er glade og forventningsfulde, og hvor der er god musik i rigelige mængder. Det vil der være for jazz-folket i Silkeborg under Riverboat, og vi andre kan passende give jazzen en chance til en af de mange gratis koncerter undervejs. Hvis du bare slet ikke kan tåle jazz, for sådan er der jo vitterligt nogen, der har det, så kom ned til os på biblioteket, lån en god bog og sæt dig hjem i fred og ro i haven med netop din yndlingsmusik i ørerne. Mangler du inspiration til din sommerlæsning, så kom ned og snup en flyer, når vi fra i morgen anbefaler sommerlæsning til både voksne, unge og børn.

Ingen SKAM!

Af Maria Louise Christensen. Bragt i Midtjyllands Avis 1. juni 2017

Hvad har en voksen kvinde og nybagt mor til fælles med en flok unge nordmænd eller en gruppe Girls i New York? En hel del, tilsyneladende. Og det er bestemt ikke noget at skamme sig over!

Det er et år siden, jeg sidst skrev en klumme her på B-siden. Siden da har den stået på baby, bleer og barsel. Klummen skal dog ikke handle om at være voksen eller på barsel, for den sags skyld, men om at være ung. Da jeg i sensommeren sad og ammede min nyfødte søn i timevis, mens dage og nætter flød sammen i en sær stillestående og tidløs uendelighed, følte jeg mig knap så ung som tidligere.  Jeg scrollede søvnigt gennem mit Facebook-feed og bemærkede, at flere af mine venner anbefalede hinanden en ny, dritkul, norsk tv-serie. Tilsyneladende foregik den med sine venindeproblemer, nyforelskelser og russebuss-bekymringer noget fjernt fra mit liv som mor. Alligevel kastede jeg mig sultent over Skam og blev lynhurtigt hooked. I serien kunne jeg se min ungdoms konflikter, forelskelser og fejltrin spejlet, forstørret og gentaget. Selv dér i babyboblen med uglet hår og uden den ikoniske røde læbestift, så var jeg Noora.

Vi er stadig unge
Jeg er ikke den eneste i min omgangskreds, der har set Skam. Og det er heller ikke den eneste young adult tv-serie, jeg kastede mig over i barslen. Den nye og sidste sæson af Lena Dunhams fantastiske og hudløst ærlige tv-serie Girls faldt også på et tørt sted. Det samme gjorde den kontroversielle Netflix-serie 13 Reasons Why, baseret på Jay Ashers bestseller af samme navn, på dansk under titlen Døde piger lyver ikke. Men hvordan kan det være, at voksne mennesker, som mig, med studiegæld, forpligtelser og begyndende panderynker bliver optagede af tv-serier, som – hånden på hjertet – nok er tiltænkt et noget yngre publikum? Måske er det fordi, tv-serier og bøger, vi kan spejle vores yngre jeg i, er med til at sætte vores ungdom på plads? I ungdomsårene finder vores grundlæggende personlighedstræk deres form ligesom sociale- og kulturelle præferencer fastlægges. Kender du også én, der altid udelukkende hører musik fra sin ungdom? Det er måske fordi, ungdommen er så definerende og altid, retrospektivt, minder os om bedre tider. Med andre ord: Din ungdom er så meget dig, for det var dengang, du begyndte at blive den, du er i dag.  På den måde er vi alle sammen 18 år indeni – eller en lille del af os, i det mindste.

SKAM dig ikke!
Gad vide hvor mange unge danskere, der egentlig ser SKAM? Ville jeg som ung have set noget, som de gamle på 30 og de endnu ældre på 40 også så? Måske ikke. Og så alligevel. Da jeg var ung, altså sådan gymnasie-ung, var det Beverly Hills, der allerede dengang kørte på genudsendelse nummer mange, som var hot. På retro-måden, forstås. Ellers var det Sex and the City, men her var hovedpersonerne netop ikke unge. Set med mine voksne briller er udvalget i dag noget bedre. Ligegyldigt om de unge ser SKAM eller ej, så håber jeg, at de også finder noget, der taler til dem. For det er så vigtigt at have nogen at spejle sig selv i – også selvom de bor i fiktionen.

Sådan laver du en læsehest

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 11. maj 2017

”Det ender i gråd”. ”Han vil hellere spille iPad”… Tit snakker jeg i børnebiblioteket med frustrerede forældre, som kæmper en daglig kamp med at få deres børn til at læse. Men hvordan laver man så en læsehest, der helt frivilligt læser? Jeg vover mig ud i en opskrift.

  • Start tidligt. Også de helt små børn kan få noget ud af bøger. Der er rør-og-føl bøger, der er bøger der kan komme med i bad og så videre. LavSÅDAN LAVER DU EN LÆSEHEST, 11.5.2017, TH, BILLEDE 2 en kasse med bøger og stil ved siden af Duplo klodserne. Gør bøger til en del af jeres hverdag, jeres leg og jeres putteritual.
  • Læs højt. ”Sproget er en gave, vi får fra mor og far”, siger nogen. Og spørger du mig, er en af vores fornemmeste opgaver at læse højt for vores børn. Det bliver faktisk heller ikke nemmere, kære forælder. Højtlæsning er verdens nemmeste måde at få kvalitetstid med dit barn på. Uanset hvordan dagen har været, ender den godt, når vi sidder tæt sammen om aftenen med en god bog.
  • Vær en rollemodel: Børn der vokser op med at se deres forældre læse, bliver ofte selv glade for det. Og nu bliver jeg træls. For at scrolle nyheder på telefonen tæller ikke. Hvis du ikke selv er den stærke læser, må du finde noget andet. Strikkebøger eller kogebøger. Vis dit barn, at det er positivt og hyggeligt hver dag at sætte sig og gøre plads til fordybelse og ro.
  • Følg dit barns interesser: Som børnebibliotekar tror jeg på, at der findes bøger til alle. Om fodbold, veninder, Minecraft, zombier, heste eller regnorme. Eller en kombi! Men det kræver nogle gange, at du tager en tur på det store bibliotek. Ikke alle skolebiblioteker er lige velassorterede.
  • Vær lidt kreativ: Mange forældre har en fastlåst ide om, hvor man læser eller hvordan. Men prøv at læse før aftensmaden eller sæt en lydbog på, mens I laver aftensmad. En lydbog er nemlig også en bog.
  • Sluk! Den største trussel mod vore dages læsehest og børns evne til at koncentrere sig er iPads. Så simpelt kan det siges, hvis du spørger mig. Sluk! Fjern dem og aftal fx, at morgener og aftener er skærmfrie… Måske også for de voksne?!
  • På med ja-hatten og vær lidt optimistisk: Tro nu på det. Mange børn udvikler sig først sent til læseheste. Og mind dig selv om, at det ikke er synd for børn, der skal læse. Det er sjovt, fedt, sundt og vigtigt. Det værste, der kan ske, hvis bogen ikke fanger dem, er, at de giver sig til at dagdrømme lidt.

Og nå ja, du kender dit barn bedst, og ingen opskrift er ufejlbarlig. Men kast dig ud i det, og åbn bøgernes verden for dit barn. Bøger kan noget som Youtube og Netflix ikke kan. Og pyt med Pisa tests. Der er ikke derfor, vi har brug for læseheste. Men små mennesker, der kan samle sig om et andet menneskes ord og tanker, er akkurat sådan nogle små mennesker, jeg synes, vi skal sende ud i verden. Og hvis opskriften driller? Så kig ind på biblioteket til en snak…