Læsehesten vrinsker

Af Maria Louise Christensen. Bragt i Midtjyllands Avis 16. november 2017

Nu er valgkampens slutspurt i gang. Og jeg mener ikke de politiske kandidaters kamp for at blive valgt ind i byrådet, som lige nu fylder på spisesedler og i byens lygtepæle. Nej, jeg mener kampen om hvilke bøger, der får vores stemme på scenen til Årets Bøger.

Det kræver sin læser at følge med i samtlige årets udgivelser. Heldigvis er vi fire: Tine, Karin, Frederik og jeg. Vi er holdet til Årets Bøger, i al beskedenhed ét af Silkeborg Bibliotekernes mest velbesøgte arrangementer år efter år. Jeg er med for anden gang, Frederik er med for første gang og hold nu fast, kære læser, det er 25. gang vi afholder Årets Bøger. Tine og Karin har været med fra begyndelsen. De har kilometervis af læste romaner bag sig, en imponerende læseliste og erfaring. Muligvis viser læseundersøgelser for tiden, at læsehesten er en langsomt uddøende race, som ofte må trækkes til truget. At der særligt inden for min aldersgruppe, de 30-39-årige, bliver læst mindre end tidligere. Og hvad skyldes det? Måske er læsehesten i os alle blevet doven? Vant til at alt bliver serveret i små, letfordøjelige bider – artikler via Facebook, SMS’er, undertekster til en tv-serie på Netflix? Det er alt sammen meget godt, men en vaskeægte læsehest har brug for noget, der mætter. En god roman, gerne velskrevet – sådan én, hvor der rigtig er noget at tygge på, også lang tid efter, man har slugt den sidste bid. Det er sådan nogle bøger, vi vælger til Årets Bøger. Og hvordan gør vi så det? 

Årets Bøger løber af stablen i uge 48. Du kan høre, hvilke bøger, der fik vores stemme i Kjellerup, Them, Gjern og to gange i Silkeborg. Læs mere på Silkeborgbib.dk/detsker

Præferencer, tendenser og litterær kvalitet Som altid lægger vi en række snitflader, inden vi løbende kigger samtlige årets nye udgivelser igennem og træffer vores valg. Vi holder øje med alt hvad der kommer af skønlitteratur og biografier; vi læser primært romaner. Krimier er af flere årsager ikke på vores opstillingsliste, og vi skeler til hvilke emner og temaer, som går igen på tværs af forfattere og forlag. Endelig sigter vi mod at have verdenslitteraturen repræsenteret, men læser altid i oversættelse. Der skal med andre ord stilles et bredt, interessant og respræsentativt hold af årets allerbedste litteratur. Vi læser og vælger ud fra personlige præferencer med skelen til årets tendenser og vægt på bøgernes litterære kvalitet. Således kan vi om et par uger stå på scenen og præsentere vores udvalgte Årets Bøger.

En alsidig menu til din indre læsehest Hvis læsehesten i dig trænger til inspiration, hvis du for det meste får læst det letfordøjelige og forhåndenværende som sms’er og opdateringer på sociale medier – måske af ren og skær vane? – så er det ikke for sent at sadle om og komme til Årets Bøger. Foregår din vej gennem en bog snarere i trav end i fuld gallop, må du heller ikke lade dig afskrække. Ikke alle bøger, vi vælger, er lange, episke romaner. Flere af dem er små, men stadig fyldt med smag, som appetizers, der kan hapses i én mundfuld. Under alle omstændigheder er Årets Bøger et vandhul for læseheste. En omhyggeligt udvalgt menu, som er sammensat af fire forskellige kokke. Jeg håber, vi ses?

”Der er ting, man må gøre, ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort.”

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 2. november 2017

Overskriften er et citat fra ”Brødrene Løvehjerte”, og det jeg husker allerbedst fra min efterårsferie er at sidde i vores gamle Volvo på de jyske landeveje og læse højt af akkurat den. Jeg har forsøgt at læse den højt flere gange men er stoppet hver gang, fordi jeg begyndte at snøfte lidt for meget. Men historien om Jonathan, der trøster sin dødssyge lillebror, Tvebak, med historier om et efterliv i Nangijala, rammer mig lige i hjertet. Og jeg kender heller ikke ret mange mennesker, der kan læse om, hvordan Jonathan under en brand tager sin lillebror på ryggen, springer ud af vinduet og slår sig selv ihjel i faldet uden at få en klump i halsen. Men distraheret af motorlarm og køresyge klarede jeg mig igennem. Næsten uden at græde. Næsten.

Hver ting til sin tid – også døden

Snapshot fra min efterårsferie, hvor vi endte med at læse ”Brødrene Løvehjerte” i bilen. Hvad er din bedste højtlæsningsoplevelse?

Men hvorfor dog læse sådan en bog højt for de stakkels børn, tænker du måske? Kort fortalt fordi det er en mesterlig fortælling om livet og døden, og om hvordan man er et godt menneske. Tag eksempelvis bare overskriften her. Det passer jo! Man skal selvfølgelig altid respektere børns alder og humør, og mit familieliv er hverken mere filosofisk eller dybsindigt, end at jeg de fleste dage vælger korte, sjove børnebøger, der går lige ind. Men de største læseoplevelser med mine børn har været med bøger, hvor det har været svært. Hvor døden eller ondskaben er med. Og det hænger sammen med, hvad det er litteratur gør ved os, og hvorfor det er så vigtigt, at vi læser bøger.

Litteratur som en slags ’virtual reality’

For ganske nylig blev der offentliggjort en undersøgelse af danske børns læsevaner. Resultatet var ikke overraskende nedslående, og der blev peget fingre af de sædvanlige skurke: skærmene og de sociale medier. De sædvanlige eksperter udtalte sig bekymret om vigtigheden af læsefærdigheder og evnen til fordybelse, og jeg kunne ikke være mere enig. Selvfølgelig. Men ikke ret mange steder talte man om en af de for mig væsentligste gevinster ved litteraturen. Nemlig evnen til at få trænet sin empati ved for en stund at låne et andet menneskes tanker og følelser. Når jeg snakker med børn om, hvorfor man skal læse bøger, fortæller jeg nogle gange om, hvordan jagerpiloter træner med computerspil og ’virtual reality’ briller, fordi de ikke hver gang kan flyve rundt i de kostbare og dødfarlige jægerfly, og at det lidt fungerer på samme måde med bøger. Børnene forstår det faktisk godt, og synes det lyder spændende og sjovt – ikke mindst. De vil gerne prøve, hvordan det er at være de børn, jeg fortæller dem om fra børnenes verden. De vil gerne for en stund rejse til ”lejrbålenes og eventyrernes land” og kæmpe mod drager som Katla. Så lad dem. Og følg med som voksen. For i højtlæsningen – i modsætningen til når de selv læser – er du jo med dem i den virtuelle erfaringsarena. Det er en fælles oplevelse. Og hvem ved. Måske du også selv bliver klogere. Det gør jeg. Hver gang.

Bogmærker

Af Mette Pilgaard Christoffersen. Bragt i Midtjyllands Avis 19. oktober 2017

Forleden havde jeg en ekspedition med en mand, der skulle låne en visuel guide til vin. Jeg spurgte ind til om det var et særligt distrikt han var ude efter, hvilket det ikke var. Han virkede dog påfaldende desorienteret da vi nåede hen til reolen, som om at de oplagte vinguides ikke faldt i den rigtige druesmag. Efter lidt konstruktiv samtale skulle det vise sig, at han søgte en guide til Wien. Ikke vin. Ak ja, hvad hjertet er fuld af, der vandrer tankerne hen. Det grinte vi lidt af og alt endte godt med en passende rejseguide til Wien.

Læs hvor du vil

For nogle år siden satte biblioteket netop spot på, hvor vores bøger rejser med hen på ferie. Man kunne sætte prik på et stort verdenskort. Jeg kan med stolthed afsløre, at vi har meget berejste biblioteksbøger. I samme forbindelse, satte vi også spot på de åbenlyse fordele ved at læse e-bøger. De vejer og fylder jo ingenting, de er et skærmklik væk og man kan ændre lys og skriftstørrelse på skærmen. Jeg er selv lige startet på at læse Paul Austers roman ”4 3 2 1” og den er 968 sider lang og vejer knap 1,5 kg. Derfor fortsætter jeg måske læsningen på skærm, netop fordi bogen er så fysisk tung. Jeg foretrækker ellers at læse bøgerne i fysisk form, da det altså bare er en anderledes personlig læseoplevelse, bogen bor hjemme hos mig og den har lige præcist mit bogmærke i.

Kvadratisk, praktisk, smart. Det kan man retteligt sige om e-bogen. Men den fysiske bog efterlader personlige spor, bl.a. i form bogmærker. Skribentens arkiv for de glemte af slagsen, vokser uge for uge.

Personlige mærker

Er du også en af de fleste, der foretrækker den fysiske bog, den du rører ved og har for dig selv, bruger du sikkert også bogmærker. Måske har du endda glemt et af dem hos os i tidens løb. Jeg har gemt en stor stak af de bedste og sjoveste vi har fundet igennem årene og de minder os om de mange levede liv derude. Det er lånere, der har brugt et forhåndenværende oplagt bogmærke til at stoppe op i læsningen.  Senest fandt jeg et hjertevarmt rejsebrev om ung kærlighed og det første kys i Grækenland, men vi har også fundet masser af håndskrevne feriepostkort fra sommerhuse og sydhavsøer, brugte flybilletter til eksotiske destinationer, indkøbssedler fra ueksotiske hverdage med kartofler og Piratos, indforståede huskelister (”Husk anden BH og P-skive”), bogmærker fra børn og børnebørn i laminerede, broderede og tegnede udgaver (og varierende æstetisk kvalitet), personlige fotos, ”træn din bækkenbund”- vejledning, konvolut med 1200,- kr. (det lykkedes heldigvis at finde rette ejer), opskrift på grønlandsk kaffe, menukort fra personlige fester, fødselsdagskort, bryllupsinvitationer, boligmedlemsbevis fra 1967, kondom (indpakket, ubrugt og tak for det), personlige hilsner med underforståede kommandoer (”Far, computeren larmede igen!!!”) og nu kommer der måske snart en bog retur fra Wien, med et vinmenukort brugt som bogmærke?

Bogmærkerne fremkalder mange smil hos os. De fortæller en masse levende om bogelskere derude, og jo også noget, om den tid vi lever i. Levende er det også altid, at opleve forfattere fortælle om deres egne bøger. Mød romanforfatter Katrine Marie Guldager og krimiforfatter Katrine Engberg på biblioteket henholdsvis 8. og 15. november. Her kan du også få en håndskreven autograf på din bog eller dit bogmærke, hvis du nu er kørt småtræt i digitale signaturer.