De fem mest indflydelsesrige bøger i mit liv

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 24. november 2016

En af de mest indflydelsesrige bøger i mit liv. Bogen jeg gav mit barn i barselsgave. Nemlig ”Østen for solen, vesten for månen. Seks folkeeventyr fra Norden. Gendigtet af Henning Ipsen” med de smukkeste illustrationer af den danske kunstner Kay Nielsen

En af de mest indflydelsesrige bøger i mit liv. Bogen jeg gav mit barn i barselsgave. Nemlig ”Østen for solen, vesten for månen. Seks folkeeventyr fra Norden. Gendigtet af Henning Ipsen” med de smukkeste illustrationer af den danske kunstner Kay Nielsen

Det er lidt en trend i blogverdenen at fortælle om de fem bøger, som har haft allerstørst indflydelse på ens liv, og jeg har gået og tænkt på det lige siden, jeg læste om det første gang. For kan man virkelig nøjes med at nævne fem bøger, som på den ene eller den anden måde har været med til at forme den man er – både som menneske og måske også som læser? Det kunne være sjovt at prøve!

J.R. Tolkien: Ringenes Herre: Jeg har læst alle tre bøger tre gange. Var helt sikker alt for ung den første gang, men der var ikke flere bøger tilbage på mit lokale bibliotek, og bibliotekaren var desperat. Jeg er ham stadig tak skyldig. Tolkien er uden tvivl en af de forfattere, jeg beundrer mest. Tænk engang at have udformet et helt univers, en hel mytologi og et helt nyt sprog for at fortælle sin historie. Som mor tænker jeg også tit på det rørende og fantastiske i, at mange af Tolkiens historier udspringer af de fortællinger, han fortalte sine børn på sengekanten om aftenen. Sikke en gave at give sine børn!

Johannes V. Jensen: Kongens Fald: Den første rigtige klassiker, jeg læste. Igen alt for tidligt. Min klasselærer blev vist grebet af trangen til at udfordre klassens læsehest, så som en lille bonus skulle jeg både læse bogen og fremlægge den for klassen. Det var måske første gang jeg fik smag for at litteraturformidle.

Gustave Flaubert: Madame Bovary: Jeg kan stadig huske at sidde på mit studiekammer i Paris og læse ’Madame Bovary’ på fransk. Jeg elsker den roman og ejer et eksemplar med flere håndskrevne noter end trykte ord. Og nå ja, så var jeg engang ved at blive kæreste med en fyr, fordi han sagde, at det var hans yndlingsroman. Men det er en anden historie…

Østen for Sol, vesten for måne, illustreret af Kay Nielsen: Jeg har altid været fascineret af kunstneren Kay Nielsen. Kort efter jeg havde født mit første barn faldt jeg i et antikvariat over denne samling folkeeventyr illustreret af ham. Jeg kan huske, at jeg ønskede at give mit barn noget fra mig, hans mor. En slags arv. Ja, så rørstrømsk var det! Så jeg købte bogen til ham. For at give ham noget smukt og særligt fra bøgernes verden. Og måske gaven har præget ham lidt? For større læsehest og bogelsker findes ikke. Og det er måske det tætteste, jeg kan komme Tolkiens gave til sine børn.

Raymond Carver: Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed: Det er simpelt, ondt og godt. En slags realismens krimi, hvor meget forbliver usagt eller står mellem linjerne. Det er et stykke mesterligt amerikansk litteratur og portræt af arbejder- og middelklassen. Måske jeg skulle genlæse den akkurat i disse dage, hvor jeg kæmper for at forstå det amerikanske folk…

Det var mine bud. Hvad er dine? Kom og få inspiration til dine næste store læseoplevelser, når vi i den kommende tid afholder Årets Bøger på alle vores biblioteker. Det er et roadshow ud over det sædvanlige!

Nørderi for viderekommende

Af Katrine Sivesgaard. Bragt i Midtjyllands Avis 3. november 2016

Rainbow Rowells roman Fangirl, som handler om den skønne nørd Cath, der blandt andet skriver fanfiction om troldmanden Simon Snow

Rainbow Rowells roman Fangirl, som handler om den skønne nørd Cath, der blandt andet skriver fanfiction om troldmanden Simon Snow

Jeg elsker, når folk viser, at de jo i virkeligheden er nørder. Når man er ude over den værste smalltalk og ”hvad laver du så?” og kan komme i gang med alle de spøjse detaljer, som virkelig gør, at man kommer til at kende et menneske. Når man begynder at opdage de sære små ting, som man har til fælles. Det kan være en absolut enighed om, at Skønheden og Udyret er den bedste Disney-film nogensinde, en fælles interesse for musicals med Fred Astaire eller en vild passion for fluefiskeri. Når jeg tænker tilbage på alle mine nære venskabers begyndelse, så er det altid sådan, de er startet. For eksempel indledte min gymnasieveninde og jeg vores venskab baseret på et High School Musical-hysteri. Siden har vi fulgtes ad i tykt og tyndt gennem Twilight-feber, Søren Ryge-fascination og Bollywood-film, og selv i dag er den halve glæde ved et nyt afsnit af Game of Thrones for mig at dissekere alle detaljer sammen med hende efterfølgende. Der er noget befriende ved at kunne slippe sin indre nørd fri sammen med én, som virkelig forstår, hvad man snakker om.

På biblioteket kan man nørde igennem
Hvis der er et sted, hvor man virkelig kan nørde igennem, så må det være på biblioteket! Ingen interesse er for særpræget og intet emne for smalt, hvilket da også kan mærkes på nogle af de forespørgsler, vi får. Det kan både være Harry Potter på tyrkisk, en helt bestemt LP fra 1983, et obskurt fransk forfatterskab, som vi aldrig har hørt om, eller en bog om sfragistik (hvilket er læren om segl, hvis nogen skulle være i tvivl!). Enten har vi det, eller også gør vi alt hvad vi kan for at skaffe det. Samtidig viser vores arrangementskatalog også, at biblioteksgængernes interesser spænder bredt; alt lige fra hudpleje og antiinflammatorisk kost til kvantemekanik og rockmusik. Det er også blandt andet til arrangementerne, at man kan være så heldig at møde nogen, der deler éns interesse.

Fælles fodslag
Én ting er nemlig at dyrke nørderiet alene, noget andet er at finde nogen, som man kan dele sin interesse med. Det hjælper vi også meget gerne med på biblioteket. Et af mine yndlingseksempler er vores åbne bogcaféer for unge, hvor vi mødes og snakker om de bøger, film og tv-serier, som vi elsker lige for tiden. Litteraturen kan altså bare et eller andet, når det handler om at bringe folk sammen. Og det er skønt at se, at dem, der dukkede op alene, også hurtigt falder ind i snakken. Måske troede de, at de ikke kendte nogen af de andre, men det viser sig altid, at det gør de jo alligevel, nemlig karaktererne i bøgerne. Så er det lidt som at opdage, at man har en fælles veninde, hvad end hun hedder Katniss Everdeen, Elizabeth Bennet, Hermione Granger eller Bridget Jones, og pludselig er der rigtig meget at snakke om. Vores næste bogcafé er onsdag den 23. november, og jeg håber at se nogle af alle jer andre nørder!

Mig og Mr. Darcy

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 13. oktober 2016

Billede fra den berømte badescene med Colin Firth som Mr. Darcy i BBC's filmatisering af ”Stolthed og Fordom” fra 1995.

Billede fra den berømte badescene med Colin Firth som Mr. Darcy i BBC’s filmatisering af ”Stolthed og Fordom” fra 1995.

Indrømmet! Jeg er fan af Jane Austen, og cirka én gang om året sætter jeg mig ned og genlæser en af hendes bøger. ”Stolthed og Fordom” er den, jeg oftest har pløjet mig igennem. Jeg læser bøgerne på engelsk, rister brød, slubrer te og svælger i sproget og går rundt og mumler små brudstykker for mig selv. Jeg behøver blot slå op på en tilfældig side og læse en tilfældig sætning, så bliver jeg helt henført og ser det hele tydeligt for mig. Det hjælper måske også, at jeg har set samtlige filmatiseringer af bøgerne mere end en gang. Og en helt bestemt filmatisering med Colin Firth som Mr. Darcy flere gange, end jeg vil indrømme.

Moderne Askepot-historier med bid

Det lyder lidt skørt, men jeg er faktisk ikke alene. Vi er mange, der elsker Jane Austen, og alt hvad der er affødt af hendes univers. Lige fra Bridget Jones til Downton Abbey. Men hvad er det, hun kan? Og hvorfor får man stadig noget ud af at læse en bog, der er over 200 år gammel? Historierne er simple og handler som regel om, at vores heltinde skal finde sig en passende mage. Er det ikke bare romantisk pladder tilført krinolineskørter og helte på stejlende heste? Det har mange – især mandlige – kulturkritikere ment. Men så er det, fordi de overser den bidende ironi og satire imellem linjerne hos Austen. Det allermest berømte eksempel finder man i første linje af netop ”Stolthed og Fordom”, og den lyder: ”Det er en almindeligt udbredt opfattelse, at en enlig mand med en passende formue, må have brug for en hustru”.

Den moderne karrieremors ultimative heltinde

Det er denne kant, der måske kan forklare, hvorfor Austen er mere populær end nogensinde. Hendes kvinde- og kærlighedssyn er heller ikke blot traditionelt romantisk. Kvinderne er ikke blot drevet af følelser og mændene ikke blot fornuft. I ”Stolthed og Fordom” gifter Mr. Darcy sig med Elizabeth på trods af hendes manglende formue og pinlige familie, og Elizabeth overgiver sig først helt, da hun ser hans store slot. Akkurat som de andre heltinder hos Austen står hun ret alene og får ingen hjælp eller gode råd af hverken præster eller forældre. Hun er sin egen lykkes smed. Alligevel er hverken hun eller Austen revolutionær, og ulighederne mellem eksempelvis kønnene kommenteres aldrig direkte. Vores heltinder brænder heller ingen broer for kærlighedens skyld men får i stedet både kærlighed og regnskabet til at gå op. Det er en pragmatisme, som nok tiltaler den moderne kvinde. Og det gør Elizabeth Bennet til den ultimative heltinde for den moderne arbejdende karrieremor.

Trænger du til lidt victoriansk romantik?

Behøver jeg at sige at efterår og regn og rusk er Jane Austen-vejr? Så hvis det er lang tid siden, du har fået et skud victoriansk romantik, så kom ind til os, for vi har det hele på hylderne. Både bøgerne af Austen og hendes medsøstre Elizabeth Gaskell og Brontë- søstrene samt de berømte filmatiseringer og de afledte varianter såsom Downton Abbey. Eller måske du bare lige skal stoppe ved hylden med Austen næste gang, du er på biblioteket, bladre lidt og sige ordene højt for dig selv. Tro mig! Det gør godt!