Mød Christian Jungersen

Af Mette Pilgaard Christoffersen. Bragt i Midtjyllands Avis 8. marts 2017

2017 bliver et stort år for filmatiseringer af bøger. En af dem er ”Du forsvinder” som bygger på en roman af Christian Jungersen.

2017 bliver et stort år for filmatiseringer af bøger. En af dem er ”Du forsvinder” som bygger på en roman af Christian Jungersen.

Mon ikke en del af jer smutter en tur i biografen og ser den danske film ”Du forsvinder”, som Biografklub Danmark i øvrigt har på programmet? Filmen har prominente navne i hovedrollerne, nemlig Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas og svenske Michael Nyqvist. Peter Schønau Fog, som med succes filmatiserede Erling Jepsens ”Kunsten at græde i kor” i 2007, har instrueret. Derudover er filmen delvist optaget i Silkeborg.

Neurofilosofisk kærlighedshistorie                                                      
”Du forsvinder” bygger på Christian Jungersens prisvindende roman af samme navn. Den handler om den karismatiske skoleleder Frederik, som får en svulst i hjernen, ændrer personlighed og begynder at opføre sig utilregneligt. Men hvor længe har svulsten været der, og forklarer den både hans utroskab og millionsvindlen med skolens midler? Ingen kender svaret. Historien fortælles af konen Mia, der indledningsvis fraskriver ham ansvaret, grundet hjerneskaden. Men som historien skrider frem, bliver det en følelsesmæssig tour de force for hende at forsøge at få hold på, hvem/hvordan hendes mand er og var med og uden hjernesvulst. Jeg læste, med stor fornøjelse i øvrigt, bogen som et interessant indspark til debatten, om den diagnosekultur vi lever i. For hvor stopper personlighedstrækkene og det personlige ansvar for egen handling og bliver til diagnoser, psykisk sygdom og hjernekemi? Hvor går den grænse og hvem skal definere præcist hvor grænsen er? Det er et meget spændende emne – uden klare svar.

Psykologisk drama   
 I 2004 fik Christian Jungersen De Gyldne Laurbær for den glimrende roman ”Undtagelsen”.  Her tager han et tabubelagt emne op, nemlig voksenmobning. At ville det gode og gøre det onde. Fire kvinder arbejder på Dansk Center for Information om Folkedrab hvor de formidler information om krigsforbrydelser. Men den psykologiske ondskab sniger sig også, på en bund af angst, ind i deres indbyrdes relation. Historien er bygget op over et spændingsplot, men jeg fandt det isnende psykologiske spil imellem kvinderne mest nervepirrende. Interessant for læseoplevelsen er, at fortællestemmen skifter mellem de fire kvinder, så det samlede indtryk af, hvem der er god og ond, nuanceres. Og sådan er virkeligheden jo ofte også, hvis vi ellers ulejliger os med at skifte fortællerstemme engang imellem.

Forfatteren, der også fik debutantprisen for romanen ”Krat” i 1999, tager i det hele taget emner op, som ikke ret mange tematiserer i skønlitteraturen. Hans romaner skaber debat, hvilket er en præstation i sig selv. Sproget er let og flydende, og han laver meget videnskabelig research til sine romaner, hvorfor han også er længe om at skrive dem. Det er altså en populær, sympatisk og spændende forfatter, du kan møde på Medborgerhuset Toftebjerg i Them d. 29/3. Her vil han bl.a. tale om skriveprocesser, researcharbejde og om samarbejdet med filminstruktøren om bogbarnet ”Du forsvinder”.

Filmatiseringer på vej
Andre bogbørn har fundet vej til det store lærred i 2017. På den danske scene kan vi se frem til filmatiseringer af Jonas Bengtssons ”Aminas breve” og Jussi Adler-Olsens ”Journal 64”. Per Fly skal filmatisere ”Backstabbing for Beginners”, som er en politisk thriller om danske Michael Soussan, som var med til at afsløre den største korruptionsskandale i FN’s historie. I 2018 bliver afdøde Jakob Ejersbos mesterlige roman ”Liberty” til en søndagsdramaserie. Men først forsvinder du forhåbentlig i biografmørket, når ”Du forsvinder” har premiere 20/4.

Det særlige ved fantasy – fra Homer til Harry Potter

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 16. februar 2017

Det særlige ved fantasy - fra Homer til Harry Potter, 16. 2. 2017, TH

Det bedste ved at være en (voksen) fantastisk læsehest er at dele sin læseglæde med sine børn. Her er skribenten med sønnen Niels, som ligesom sin mor elsker at læse fantasy.

Jeg har altid været en fantasynørd.Også da jeg læste litteraturhistorie på universitetet, tilbad de franske surrealister og bedst kunne lide bøger, der var udgivet i max 10 eksemplarer og helst i forrige århundrede. Det kunne ikke blive absurd, smalt eller sort nok. Men ved siden af alt det læste jeg altid fantasy. Nogle gange i smug. Jeg kan fx stadig huske den gang, jeg sad i et tog med en Harry Potter bog, og min professor fra studiet trådte ind. Jeg kylede bogen fra mig, gemte mig bag ”American Psycho” og krydsede fingre for, at hun ikke havde set noget. Det var lidt skamfuldt at blive fanget med en fantasybog. Og så en børnebog oven i købet!

Den fantastiske læsehest
Men hver dag i børnebiblioteket møder jeg børn, der har det som mig. De elsker fantasy og læser helst ikke andet. De er som regel ekstremt dygtige til at læse og ekstremt glade for at læse. På det sidste er jeg begyndt at tænke, at der er noget, som fantasy kan, som andre genrer ikke kan lige så godt. Tit opfordrer jeg forældre til at præsentere deres børn for fantasy allerede i letlæsnings-alderen – hvis der blot er den mindste interesse hos børnene. For rammer det dem på den rigtige måde, flyver de fleste børn pludseligt afsted gennem siderne og oplever et løft i både læsefærdigheder og læseglæde.

Hvad er det, fantasy kan?
Er det fantasiens vinger, der er ekstra meget til stede i de her universer befolket af drager og tryllestave? Rammer historier med overnaturlige elementer os ekstra stærkt – såfremt vi er modtagelige for den slags? Jeg tror det. Mytologiske eller fantastiske fortællinger er ikke forsimplede men forstærkede beskrivelser af livet. Tænk blot på magien i nogle af de største og mest kendte fortællinger i vores kultur som Homers ”Iliaden” og Dantes ”Guddommelige Komedie”. Eller på de talende slanger i Bibelen.

Et andet træk ved fantasy er, at vores helt ofte er helt på trods af alle ods. Fantasyhelten er som regel fattig, svag, meget ofte en pige, og en typisk ’underdog’. Samtidig er der som regel meget få voksne til stede, og børnene ender med at skulle klare ærterne selv og redde verden fra alskens ondskab. Jeg tror, at det tiltaler børn – og barnlige sjæle – på et helt basalt plan. Vi har vel alle brug for at tro på, at netop vi er helt særlige og indtager en særlig plads i universet. Også selvom andre ikke har opdaget det endnu.

En del af mainstreamkulturen
I dag er fantasy blevet mere mainstream. Og forældre mere forstående overfor, at man både kan være vild med fantasy og stadig passe sin fodbold og personlige hygiejne. At man ikke nødvendigvis forvandler sig til et kældermenneske, når man én gang har bevæget sig ind i fantasyuniverset. Harry Potter bøgerne, filmatiseringen af Ringenes Herre og ikke mindst TV-serien Game of Thrones har en stor del af æren for det. Har du lyst til at dyrke din kærlighed til orker og tryllestave i fællesskab med andre, så byder foråret på både foredrag om Game of Thrones den 27. april og en ungdoms-bogcafe om fantasylitteratur den 21. februar kl. 16. Vi ses!

Vis mig dit ansigt

Af Katrine Sivesgaard. Bragt i Midtjyllands Avis 2. februar 2017

Under overskriften FACE – Indsigt og udsyn udforsker Silkeborgs kulturinstitutioner ansigtet og dets historier

Under overskriften FACE – Indsigt og udsyn udforsker Silkeborgs kulturinstitutioner ansigtet og dets historier

For efterhånden nogle år siden så jeg en tankevækkende programserie på DR2, hvor en række kendte danskere fortalte om deres ansigter. Skuespiller Ellen Hillingsø fortalte om livet med et voldsomt ansigt med bred mund, stor næse og kraftige kindben, musiker Johan Olsen demonstrerede sit gummiansigts kunnen og fortalte om sin grå fortand, mens sanger Jimmy Jørgensen fortalte om at have et ansigt, man ikke tager fejl af, og hvordan han kom til at acceptere sit prominente modermærke som en del af sig selv. Hver rynke, hver fregne, hvert ar, modermærke eller knæk på næsen rummer tilsyneladende et minde, en smerte eller en sjov anekdote. Ansigtet fortæller historier. Men hvilke?

I hele 2017 sætter Silkeborgs kulturinstitutioner fokus på ansigtet og dets historier. Under overskriften FACE – Indsigt og udsyn udforsker Museum Silkeborg, Museum Jorn, Jysk Musikteater, AQUA Akvarium og Dyrepark, Kunstcentret Silkeborg Bad og Silkeborg Bibliotekerne ansigtet og de historier, som det gemmer på, via blandt andet kunstudstillinger, foredrag, forestillinger, events og workshops.

At dømme en bog på omslaget
Også i litteraturens verden spiller ansigtet ofte en væsentlig rolle. Både karakterernes, forfatternes og selve bøgernes i form af deres forsider. Jeg har i hvert fald ofte oplevet, at en bog med en lækker og appetitlig forside hurtigt bliver snuppet ned fra hylden, særligt hvis den står og gør sig til med forsiden fremad, mens en bog med en mere intetsigende forside eller et umoderne design kræver lidt mere formidling og gode salgstrick fra bibliotekarens side! Jeg har endda en kollega, som kan finde på at indlede sin præsentation af en bog med ordene: ”Synes I ikke, at den ser kedelig ud? Det synes jeg egentlig også…” Hvorefter hun fortæller om, hvor fantastisk den faktisk er indeni. Det er med bøger som med mennesker; det er ikke altid, at det ydre matcher det indre.

Ligesom omslaget kan påvirke både vores valg af bog og vores læsning af den, kan også forfatterens ansigt sætte sit præg på læseoplevelsen. Selv læser jeg aldrig Karen Blixen uden at se hendes ansigt for mig, og altid som hun så ud på fotografierne fra sine sidste år; tynd og rynket, med kohl om øjnene, cigaret i hånden og turban på hovedet. Denne iscenesættelse af forfatteren eksisterer også i dag, og bliver fokus når ph.d.-stipendiat Anne Green Munk gæster Silkeborg Bibliotek med et foredrag om netop ’Forfatterportrættet.’ Her kommer det blandt andet til at handle om den gennemfotograferede Karl Ove Knausgård og den i lang tid anonyme, og derfor ansigtsløse, Elena Ferrante.

Silkeborgs ansigter
Bibliotekets særlige bidrag til FACE bliver en digital digtsamling, som skal kortlægge og promovere Silkeborg som kulturby via dens indbyggeres ansigter og historier. I hele februar måned kan man derfor være heldig at møde digter og forfatter Mads Mygind på kommunens gader og stræder, hvor han indsamler materiale til digtsamlingen Silkeborg Faces. Hvert spontant møde bliver til et opslag i det digitale værk, når det hurtige snapshot bliver til et portræt og hverdagshistorien bliver til et digt. Liv og kunst smelter sammen. Hele værket offentliggøres løbende i marts måned, og du kan følge med på Instagram-profilen @SilkeborgFaces, hvor der hver dag tilføjes et nyt afsnit i føljetonen.