#sortlitterærsamvittighed

Af Katrine Sivesgaard. Bragt i Midtjyllands Avis 20. april 2017

Lider du også af sort litterær samvittighed?

Lider du også af sort litterær samvittighed?

Forlaget Rosinante & Co. havde i lang tid en skøn fredags-gimmick, hvor de udstillede den kollektive dårlige samvittighed blandt bogfolket under hashtagget #sortlitterærsamvittighed. Her skiftedes forlagets ansatte, lige fra redaktører til pressefolk og praktikanter, til at lette deres hjerte, og fortælle om den bog, som de havde allermest dårlig samvittighed over ikke at have læst. Rigtig mange andre læsere og forfattere sprang med på idéen og delte deres dårlige samvittighed på de sociale medier, hvor de lod sig forevige med nedslåede blikke og den ulæste bog holdt op foran ansigtet. Det var især de stakkels klassikere, der stod for skud, men særligt nævneværdige er også børnebibliotekaren, som aldrig havde læst Brødrene Løvehjerte, og forfatteren Daniel Dalgaard, som ikke havde læst den færdige version af kæresten Stine Pilgaards roman Min mor siger. Han regnede på daværende tidspunkt heller ikke med at gøre det, altså medmindre han og Stine gik fra hinanden eller hun skulle gå hen og dø, og det ville i så fald være ”af sentimentale årsager.”

Dén skulle du ta’ og læse!
Min egen ’to be read’-liste har altid været vildtvoksende, men siden jeg begyndte at arbejde på Silkeborg Bibliotekerne er den muteret til uigenkendelighed. Ikke nok med at jeg går rundt mellem reolerne hver eneste dag, det strømmer også ind med velmente anbefalinger fra mine søde kolleger. Der er så mange bøger som man kunne, skulle, burde læse. For at gøre ondt værre (eller godt bedre, jeg er lidt i tvivl på nuværende tidspunkt, for litteratur kan man efter min mening ikke få for meget af) så er jeg også blevet lettere afhængig af app’en Goodreads som i udgangspunktet blot skulle holde styr på de bøger, som jeg har læst og gerne vil læse, men som også har den ubehagelige funktion, at den informerer mig om, hvor mange bøger jeg er bagud, hvis jeg vil nå mit erklærede mål om at læse halvtreds bøger i 2017. Oveni alt dette, så er der også dukket en ny og uforudset kilde til anbefalinger op, nemlig jer: lånerne! I holder jer ikke tilbage med udbrud som ”Har du ikke læst den?!” og ”Dén skulle du ta’ at læse!” Hvilket er skønt, men som også har introduceret mig for bøger, som jeg aldrig havde troet jeg skulle få dårlig samvittighed over ikke at have læst. Det er for eksempel slående, hvor pinligt mange gange jeg har måttet sige til en låner: ”Jaaah, nu læser jeg jo ikke rigtig så mange krimier…”

Drop den dårlige samvittighed
Men nu må det være nok! Ikke med læsningen selvfølgelig, men med den dårlige samvittighed. Livet er fyldt med ’to do’-lister, der er ingen grund til, at læse-listen også skal fungere på den måde. Læsningen kan jo netop være et frirum fra alt det, man ellers skal, og glæden skulle gerne være i selve læseoplevelsen, og ikke i det flueben man kan sætte på listen, når bogen er læst til ende. Jeg vil i hvert fald forsøge at droppe den dårlige samvittighed, og fokusere på de bøger, som jeg virkelig har lyst til at læse. Så må I bære over med mig, når I opdager, at jeg ikke har læst den nyeste af Jo Nesbø!

Når det kommer lige fra hjertet

Af Johanne Marie Behrmann. Bragt i Midtjyllands Avis 30. marts 2017

Det danske band Jonah Blacksmith spillede for nylig i Kedelhuset. En koncert, der gik lige i hjertet.

Det danske band Jonah Blacksmith spillede for nylig i Kedelhuset. En koncert, der gik lige i hjertet.

Lige her på denne plads, for noget tid siden, anbefalede jeg en bog, der hedder Shotgun Lovesongs. Forfatteren til bogen har gået på high school med Justin Vernon fra det vildt gode amerikanske alternative folk-band, Bon Iver, og den erindring er hele bogens historie bygget op omkring. Nå men, jeg har en gang gået på efterskole med én, der hedder Lasse, og han spiller nu i det vildt gode danske alternative folk-band, Jonah Blacksmith, der dette forår har turneret Danmark rundt. De spillede her i Silkeborg for ganske nylig, og jeg var der. Og heldigvis for det! For det var en fremragende koncert.

Kærlighed til musikken
Og hvorfor var den så det? Fordi den kom lige fra hjertet. Kærligheden til musikken, glæden ved at stå på scenen, omhyggeligheden, dygtigheden strømmede fra scenen ned over publikum i Kedelhuset den aften. Og stoltheden over at stå frem med det grundlæggende budskab, der bærer bandet, nemlig at vi skal huske vores rødder, hinanden og kærligheden. Autenticiteten var allestedsnærværende. Syv knalddygtige musikere på scenen, der tilsammen behersker et utal af forskellige, rigtige instrumenter. Så var der dialekten. Den var også ægte, der var ingen tvivl, alle sange blev præsenteret på et uforfalsket thybomål. Jeg ved det, for jeg har selv været thybo en gang. Fik jeg sagt, at bandet serverede kaffe og kringle efter koncerten?

Læg skærmen
Det handler vel dybest set om nærvær. Om lysten til at komme hinanden ved. Og det er vel nok forfriskende, dette møde mellem ægte mennesker, at mærke energien – in real life. Vi har netop haft skuespiller Ellen Hillingsø som foredragsholder på biblioteket. Hun havde en kærlig opsang med til os alle. For som hun sagde, lever vi i en mere og mere socialiseret verden samtidig med, at vi bliver mere og mere asociale. Så sidder vi der bag hver vores skærm. Ellen ville have os til at stramme op og gøre os umage som mennesker, som mødre, fædre, bedsteforældre. Hun ville have os til at investere i os selv og hinanden, tage os tid, tage ansvar. Den kærlige opsang blev leveret med humor, stort overskud og ikke mindst nærvær, energien nåede også de bagerste rækker i den store sal, der var helt fyldt op med 250 begejstrede publikummer. Begejstringen fortæller mig, at jeg ikke var den eneste, der var vild med aftenens lektie. Og de mange udsolgte koncerter Jonah Blacksmith har spillet dette forår taler også deres eget tydelige sprog.

Spis kringle til
Man kan ikke være nærværende, hvis man ikke har hjertet med. Det havde Ellen, og det har Jonah Blacksmith. Og som oftest, når noget kommer fra hjertet, så når det hjertet. Derfor har vi brug for disse indspark fra kulturen i vores liv, om det er i form af kunst, litteratur, musik eller noget helt fjerde er ligegyldigt. For vi har godt af at lægge skærmen for en stund og tillade os selv at standse op og blive berørt. Vi har brug for den gode oplevelse, vi bliver bedre mennesker af det, vil jeg påstå. Så hvis du trænger til at forkæle dig selv i dag, så gå ud og køb Jonah Blacksmiths nye album, lyt – og nyd eventuelt et stykke kringle til. Det vil du ikke fortryde.

Mød Christian Jungersen

Af Mette Pilgaard Christoffersen. Bragt i Midtjyllands Avis 8. marts 2017

2017 bliver et stort år for filmatiseringer af bøger. En af dem er ”Du forsvinder” som bygger på en roman af Christian Jungersen.

2017 bliver et stort år for filmatiseringer af bøger. En af dem er ”Du forsvinder” som bygger på en roman af Christian Jungersen.

Mon ikke en del af jer smutter en tur i biografen og ser den danske film ”Du forsvinder”, som Biografklub Danmark i øvrigt har på programmet? Filmen har prominente navne i hovedrollerne, nemlig Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas og svenske Michael Nyqvist. Peter Schønau Fog, som med succes filmatiserede Erling Jepsens ”Kunsten at græde i kor” i 2007, har instrueret. Derudover er filmen delvist optaget i Silkeborg.

Neurofilosofisk kærlighedshistorie                                                      
”Du forsvinder” bygger på Christian Jungersens prisvindende roman af samme navn. Den handler om den karismatiske skoleleder Frederik, som får en svulst i hjernen, ændrer personlighed og begynder at opføre sig utilregneligt. Men hvor længe har svulsten været der, og forklarer den både hans utroskab og millionsvindlen med skolens midler? Ingen kender svaret. Historien fortælles af konen Mia, der indledningsvis fraskriver ham ansvaret, grundet hjerneskaden. Men som historien skrider frem, bliver det en følelsesmæssig tour de force for hende at forsøge at få hold på, hvem/hvordan hendes mand er og var med og uden hjernesvulst. Jeg læste, med stor fornøjelse i øvrigt, bogen som et interessant indspark til debatten, om den diagnosekultur vi lever i. For hvor stopper personlighedstrækkene og det personlige ansvar for egen handling og bliver til diagnoser, psykisk sygdom og hjernekemi? Hvor går den grænse og hvem skal definere præcist hvor grænsen er? Det er et meget spændende emne – uden klare svar.

Psykologisk drama   
 I 2004 fik Christian Jungersen De Gyldne Laurbær for den glimrende roman ”Undtagelsen”.  Her tager han et tabubelagt emne op, nemlig voksenmobning. At ville det gode og gøre det onde. Fire kvinder arbejder på Dansk Center for Information om Folkedrab hvor de formidler information om krigsforbrydelser. Men den psykologiske ondskab sniger sig også, på en bund af angst, ind i deres indbyrdes relation. Historien er bygget op over et spændingsplot, men jeg fandt det isnende psykologiske spil imellem kvinderne mest nervepirrende. Interessant for læseoplevelsen er, at fortællestemmen skifter mellem de fire kvinder, så det samlede indtryk af, hvem der er god og ond, nuanceres. Og sådan er virkeligheden jo ofte også, hvis vi ellers ulejliger os med at skifte fortællerstemme engang imellem.

Forfatteren, der også fik debutantprisen for romanen ”Krat” i 1999, tager i det hele taget emner op, som ikke ret mange tematiserer i skønlitteraturen. Hans romaner skaber debat, hvilket er en præstation i sig selv. Sproget er let og flydende, og han laver meget videnskabelig research til sine romaner, hvorfor han også er længe om at skrive dem. Det er altså en populær, sympatisk og spændende forfatter, du kan møde på Medborgerhuset Toftebjerg i Them d. 29/3. Her vil han bl.a. tale om skriveprocesser, researcharbejde og om samarbejdet med filminstruktøren om bogbarnet ”Du forsvinder”.

Filmatiseringer på vej
Andre bogbørn har fundet vej til det store lærred i 2017. På den danske scene kan vi se frem til filmatiseringer af Jonas Bengtssons ”Aminas breve” og Jussi Adler-Olsens ”Journal 64”. Per Fly skal filmatisere ”Backstabbing for Beginners”, som er en politisk thriller om danske Michael Soussan, som var med til at afsløre den største korruptionsskandale i FN’s historie. I 2018 bliver afdøde Jakob Ejersbos mesterlige roman ”Liberty” til en søndagsdramaserie. Men først forsvinder du forhåbentlig i biografmørket, når ”Du forsvinder” har premiere 20/4.